top of page
Skærmbillede 2022-12-08 kl. 11.21.02.png

Albe Emballage

Virksomheden Albe Emballage A/S, der har leveret industri- og transport emballage som pap, plast og folie siden 1981, brugte førhen uforholdsmæssigt meget tid på at finde rundt i de mange hundrede varenumre, de har på lager. Med indkomne ordrer via både mail, webshop og kundeweb er det afgørende med ét samlet system som KeyBalance, hvor alt fra ordrehåndtering, indkøb, forsendelse og bogføring spiller sammen.

SOM AT LEDE EFTER EN NÅL I EN HØSTAK

Pernille Gregersen, der er ansvarlig for marketing og IT i Albe Emballage, har stået for implementering af deres nye kaoslager sammen med KeyBalance. ’’I takt med at virksomheden voksede og vi fik flere varenumre på hylderne, så var lageret virkelig blevet en udfordring. Der var ikke meget system i, hvor tingene stod, og der gik meget spildtid med, at man skulle rundt og lede efter varerne, når ordrene skulle plukkes og pakkes’’, fortæller hun.​ Virksomheden skiftede til KeyBalance i 2015. De havde indtil da brugt C5, men måtte se sig om efter noget andet, da systemet udgik. ’’Vi var ude og undersøge markedet, men valgte at gå videre med KeyBalance fordi, at det virkede så fleksibelt og let at gå til. Som en mindre virksomhed med ’kun’ 21 ansatte virkede nogle af de andre internationale løsninger for avancerede til vores behov’’, udtaler Pernille Gregersen. 



WEBSHOP-INTEGRATION = OPTIMERET SALG, FORSENDELSE OG KVALITETSSIKRING

’’Med 50-60 ordrer dagligt, som kommer ind via webshop, kundeweb og e-mail, havde vi behov for at få ensrettet de måder, vi sælger på. Ved at integrere vores webshop med KeyBalance kunne vi sikre, at når først ordren er godkendt i systemet, så er den efterfølgende arbejdsproces i forsendelsen ens – uanset hvor ordren kommer fra. Der er langt færre ting at forholde sig til og derfor pakker vi ekstremt hurtigt i forhold til før’’, fortæller Pernille Gregersen. ​


’Vi kommer i bund med ordrelisten 3-4 gange dagligt, hvor vi førhen ofte måtte lade ordrer stå til dagen efter’’

/Claus, lageransvarlig​.


Med KeyBalance webshop-integration undgår Albe Emballage både spildtid og menneskelige fejl. Webshop-ordrer sendes direkte ind i KeyBalance og videre til lageret, mens mail- og kundeweb ordrer skal kvalitetssikres hos en ordrebehandler, som derefter opretter dem i KeyBalance. Herefter sendes ordren automatisk videre til forsendelsen, på helt samme måde som ordrer fra webshoppen. ​


FRA KAOTISK LAGER TIL STYRET KAOSLAGER

Når ordren lander i forsendelsen, fortæller KeyBalance hvor lagermedarbejderen skal plukke varen. 

Stregkoden på hylden scannes for at bekræfte, at man står det rigtige sted på lageret. Herefter scannes stregkoden på varen, varen plukkes og ordren afsluttes, når alle varerne er plukket og klar. Så snart der trykkes ’’Leverer alt’’, oprettes der automatisk forsendelse hos Danske Fragtmænd, GLS eller et andet fragtfirma. Ud printes følgeseddel og pakkelabel. ’’Førhen skulle vi oprette forsendelsen særskilt og kopiere al info på kunden over. Når det sker automatisk direkte fra KeyBalance, så sparer vi både tid, men det minimerer også risikoen for fejl markant’’, fortæller Claus, der er lageransvarlig hos Albe Emballage. 



INDKØBSMODTAGELSE MEDAUTOMATISK LAGERPLACERING

Med Albe Emballages nye kaoslager ligger varerne ikke systematisk. Varernes placering styres i stedet af KeyBalance, som har et samlet overblik over alle lagerlokationerne.  ’’Når vi modtager nye varer, fortæller KeyBalance hvor på lageret, vi skal stille det. Alle vores pallereoler er inddelt efter højde, så hvis der er kommet fx tre paller hjem, så vurderer systemet hvor det giver bedst mening at stille dem. Det sparer ikke kun tid, det optimerer også vores lagerplads’’, fortæller Pernille Gregersen og fortsætter: ’’Man kan selvfølgelig overstyre systemet manuelt, hvis pallen fx er større end forventet, men KeyBalance gør det nemt for alle – fx hvis de faste folk i forsendelsen holder ferie – at modtage varer’’. ​’’Vi har fuldstændig styr på, hvad vi har, og ikke har på lager. Førhen lavede vi lageroptælling ved at kigge på vores indkøb og salg, men nu hjælper KeyBalance os med at gøre det løbende. Hver uge tæller vi en varegruppe op, så vi tre gange årligt får talt hele lageret op’’. ​


SKRÆDDERSYET ERP-SYSTEM TILHVERT ENKELT KUNDE

Mange har en idé om, hvad man gerne vil have sit ERP-systemet til at kunne, men i praksis kræver det ofte mange småjusteringer og tilretninger, før det passer perfekt. Hos Albe Emballage er der også kommet flere ekstra funktioner til senere. ’’Når jeg har en idé om et eller andet, jeg godt kunne tænke mig, så giver Atomic os en række mulige løsninger, og så bliver vores KeyBalance tilrettet, så det passer præcis til vores arbejdsgange’’, afslutter Pernille Gregersen fra Albe Emballage A/S.

Baldersbuen 20, 2640 Hedehusene

bottom of page