top of page

Kundehistorie: Bagger Låse & Alarm




Thomas Bagger

Driftschef hos Bagger Låse & Alarm


55 medarbejdere

Grundlagt 1975

Ndr Ringgade 70B

4200 Slagelse

mail: bagger@bagger-laase.dk






Sparer to fuldtidsstillinger

Det samlede resultat af effektiviseringerne svarer efter Thomas Baggers skøn til mindst to fuldtidsstillinger, så man har kunnet vokse uden at ansætte flere medarbejdere.

“Den nye løsning har også givet nogle vigtige strategiske gevinster, ikke mindst i form af et langt bedre overblik.” Det fortæller Thomas Bagger, der er medejer af og ansvarlig for it-strategien hos Bagger Låse og Alarm, én af Danmarks største leverandører af alarmerings- og sikringsanlæg.


Bagger Låse og Alarm har sænket tidsforbruget på de administrative opgaver, ved at satse massivt på nye teknologier i 2012. “Med den løbende registrering i KeyBalance af alle udgifter, indtægter, ordrer osv. kan jeg nu, få rapporter om udviklingen på alle områder, både på min pc og min iPhone. “

“Alle kan nu løbende følge med i driften på meget tæt hold, f.eks. helt ned på status for hver enkelt ordre.”


Synlige Gevinster

Thomas Baggers beregninger af tidsforbruget på de administrative opgaver før og nu, hvor en masse papirgange er blevet elektroniske, viser store gevinster. Den samlede investering, som ligger på over en million kroner, er tjent ind på de første otte måneder og ikke de første to år som først beregnet.

Af de steder hvor skiftet fra papir til it har ført til store tidsbesparelser, nævner Thomas Bagger bl.a.

ERP-systemets automatiske håndtering af fakturaer. “Man sparer tid, papir, og porto, og man fakturerer dagligt i stedet for månedligt. Der er færre fejl i fakturaerne og færre klager fra kunderne og likviditeten er forbedret. Hvor det før kostede mindst 80 kroner at behandle en faktura koster det nu ca. 15 kroner”



Farvel til kassekreditten

Det ser betydeligt bedre ud på bundlinjen, uden at Thomas Bagger dog vil røbe de præcise tal. Man bruger ikke kassekreditten i samme udstrækning som før, og forventer at kunne fjerne den helt i løbet af to-tre år.


ERP Løsning med KeyBalance tjent hjem på 8 måneder

”Vi har, sammen med KeyBalance og Expandit, gennemført en teknologisk oprustning, der har gjort os førende i branchen og som har givet os så store gevinster, at udgifterne vil være tjent hjem på mindre end to år.”

Oprustningen er gennemført med vægt på to hoveddele:


1. KeyBalance som administrativ løsning

ERP Økonomi: indkøb, fakturering og ordrer. CRM Kundedatabase: Kundestyring og serviceabonnementer HRM & LØN Personale: Ferie, løn, vagtplan, uddannelse og certificering

Projektstyring: Tids- og arbejdsplaner, kørsel tidsregistrering og materialeforbrug.


2. Decentral løsning med bærbar pc til låsesmedene

Direkte udsendelse til pc fra ERP systemet om dagens ordrer, sagsoplysning osv. Direkte registrering i ERP systemet af tid, kørsel, materialeforbrug, tekniske data osv. Flådestyring med GPS med registrering af kørsel og opholdssted for alle firmabiler. PC’ere til firmaets sælgere med udveksling af data om opgaver og ordrer med KeyBalance. Der er 100% dataintegration mellem de to systemer, så man har effektiviseret en lang række tidskrævende og papirbaserede arbejdsopgaver, eller helt afskaffet dem.



KeyBalance, den rigtige dobbeltløsning

Thomas Bagger er derfor særdeles tilfreds med valget af denne dobbelte løsning fra KeyBalance og Expandit. “Vi kiggede på en række ERP-systemer og talte med flere referencer, og konstaterede, at KeyBalance var det, der dækkede alle funktioner, inkl. ERP, CRM og HRM i ét system og med massere

af spændende muligheder. Så det var klart den mest komplette løsning, og til en pris der var til at betale.”

“Begge systemer er, som aftalt, blevet udbygget på flere områder og uden de store ekstraudgifter, da det er nemt at bygge videre på dem.”


“Alle systemer virker som de skal, og er meget brugervenlige” tilføjer Thomas Bagger. “Og det gælder ikke mindst den del, som låsesmedende bruger. Service og indsats fra begge firmaer har været i top gennem hele projektet. Begge leverandører har været meget professionelle, og har været gode sparringspartnere. De er kom- met med mange gode forslag og idéer, så man har fået en løsning, der ikke fås bedre.” vurderer Thomas Bagger.


Comments

Couldn’t Load Comments
It looks like there was a technical problem. Try reconnecting or refreshing the page.
bottom of page