top of page

Hvad er en stykliste – og hvad bruges den til?

Styklister er en helt central del af enhver produktionsstyring og sikrer, at alle nødvendige dele er tilgængelige, så produktionen kan planlægges og udføres effektivt og uden forsinkelser.

28. marts 2025

Forfatter:

Lasse Schulin-Zeuthen

Partner og Seniorkonsulent

Læs mere om forfatteren her

Hvad er en stykliste – og hvad bruges den til? 

En stykliste – også kaldet BOM (Bill of Materials) – er en detaljeret oversigt over de materialer, komponenter og råvarer, der skal bruges for at fremstille et færdigt produkt.

Den viser, hvilke varer der indgår, i hvilke mængder og – i nogle tilfælde – i hvilken rækkefølge de skal anvendes. Styklister er en helt central del af enhver produktionsstyring og sikrer, at alle nødvendige dele er tilgængelige, så produktionen kan planlægges og udføres effektivt og uden forsinkelser. 


Fleksibel brug i indkøb, salg og produktion 

I et moderne lager- og produktionssystem kan én hovedvare knyttes til én eller flere styklister. Det giver fleksibilitet – f.eks. ved varianter, tilpasninger eller forskellige produktionsformer. 


Det er også muligt at styre, hvordan og hvornår styklisten skal “foldes ud” – fx ved: 

  • Indkøb (vises som underlinjer på ordren) 

  • Salg (til info eller til videre behandling) 

  • Produktion (som råvarer til trækkes fra lageret) 


Styklisternes kostpriser kan i nogle systemer automatisk tillægges hovedvarens pris – hvilket sikrer, at du har præcis og opdateret kalkulation i økonomien. 


Rutetrin og produktion 

Når styklister indgår i produktion, er det ofte en fordel at kunne koble dem til ruter – dvs. de trin, varen gennemgår under fremstillingen. Hvert materiale kan knyttes til specifikke rutetrin, så det er klart, hvilke råvarer der skal anvendes ved hvilke produktionsfaser. Det giver overblik og bedre planlægning – især i mere komplekse eller serieopdelte produktioner. 


Miljødata og CO₂-beregning 

I nogle systemer bruges styklister også som grundlag for beregning af CO₂-aftryk og andre miljødata. Da styklister ofte består af råmaterialer som metal, træ, plast, glas eller emballage, kan systemet opsummere materialernes miljøpåvirkning og beregne en samlet værdi for det færdige produkt. Det er særligt relevant i virksomheder med fokus på bæredygtighed, dokumentation og klimaregnskab. 


 

Eksempler på styklister 
  • Bilproduktion: En bils stykliste kan fx indeholde 4 hjul, 1 rat, 1 motor, 1 karosseri og diverse kabler og beslag. Når alle komponenter er samlet, dannes det færdige produkt. 

  • Pantflaske: Her kan styklisten bestå af selve flasken, etiketten og panten – som tilsammen udgør en enkelt salgsvare i systemet. 


KeyBalance er kan rumme mange forskellige typer af virksomheder, hvorfor vores styklister lige sådan også kan tilpasses efter det I skal bruge ud fra jeres varetyper og processer.


Kontakt os i dag og hør mere om vores løsninger - salg@keybalance.dk

Meget mere end Lager

Læs mere om vores forskellige Grundpakker

Er din virksomhed unik og passer til mere end en af vores grundpakker, så er vi sikker på vi kan sammensætte den helt rigtig løsning til jer, som dækker jeres behov og ønsker. 

Her kan du let navigere rund mellem de forskellige Grundpakker vi tilbyder: 
Finans - Et effektivt system til Finansposterne

Et finansmodul eller en som samlet grundpakke er ofte det første, der implementeres i et ERP-system, da det danner grundlaget for integrationen af andre forretningsfunktioner som lagerstyring, indkøb og salg. 

bottom of page