
Alt til din lagerstyring
Pluk og pak, varerute, dokumenthåndtering, pristjek og stregkoder
KeyBalance kan tilpasses virksomhedens behov og giver jer et fleksibelt grundlag for at optimere lagerdriften, reducere manuelle arbejdsgange og sikre, at de rette varer er tilgængelige på det rette tidspunkt.
Med lagermodulet i KeyBalance får I et samlet overblik over virksomhedens lager, varer, ydelser, beholdning og varebevægelser. Modulet understøtter digital lagerstyring og giver jer mulighed for at administrere både den fysiske og økonomiske beholdning på tværs af varer og lokationer.
Styklister og vedlighold
I varekartoteket kan I oprette og vedligeholde varer og ydelser med blandt andet styklister, dokumenter, enheder, sprog og varespecifikationer. På den enkelte vare får I samtidig adgang til historik over tidligere indkøbsordrer, salgsordrer og posteringer, så I hurtigt kan se, hvordan varen har bevæget sig gennem virksomheden.
Dan labels og stregkoder på unikke EAN-numre
KeyBalance understøtter EAN-numre, stregkoder og labels, så varer nemt kan identificeres og scannes. Har en vare allerede et unikt EAN-nummer, kan KeyBalance danne labels og stregkoder på baggrund af dette.
Hvis varen ikke har et nummer, kan KeyBalance oprette et unikt varenummer, som kan bruges til scanning internt i virksomheden.
Producerer I selv varer, kan I desuden oprette unikke EAN-koder direkte i KeyBalance.
Føg lagerbeholdningen pr. lokation og vare
Lagermodulet holder styr på den fysiske og økonomiske beholdning samt varernes tilgængelighed.
I kan følge lagerbeholdningen både pr. vare og pr. lokation, så I får et mere præcist billede af, hvilke varer der er på lager, hvor de befinder sig, og hvad der er tilgængeligt til salg eller produktion.
Med minimums- og maksimumsbeholdning kan I definere de ønskede lagerniveauer for den enkelte vare. På baggrund af lagerbeholdningen kan KeyBalance automatisk danne genbestillingsforslag, så I lettere kan sikre, at de nødvendige varer er på lager.
Lagerstyringen kan automatiseres i større eller mindre grad afhængigt af virksomhedens arbejdsgange og behov.
Flyt varer og regulér beholdningen
Via varekladder kan I håndtere de løbende bevægelser på lageret. I kan blandt andet flytte varer mellem forskellige lokationer, regulere beholdningen og håndtere varer, der eksempelvis er beskadigede eller skal fjernes fra lageret.
Det giver jer bedre kontrol over den faktiske lagerbeholdning og de posteringer, der ligger bag.
Nemmere optælling ved status
Når lageret skal opt ælles, kan I arbejde med optællingskladder direkte i KeyBalance. Det gør det lettere at registrere den faktiske beholdning og efterfølgende regulere eventuelle forskelle mellem den registrerede og fysiske lagerbeholdning.
Arbejder I med varer, der består af flere komponenter, kan I benytte styklister til at strukturere de enkelte dele, der indgår i varen. Det giver et bedre grundlag for lagerstyring af både færdige varer og de komponenter, der anvendes til produktion eller samling.
Systematisk håndtering af afgifter
Lagermodulet giver jer også mulighed for at arbejde med afgiftsgrupper. Afgifter kan styres ud fra både varens og debitorens gruppe og kan tilknyttes den enkelte vare eller en hel varegruppe. På den måde kan afgifter håndteres mere systematisk som en del af salgs- og prisberegningen.
Teknisk dokumentation følger varen
Dokumenthåndtering er integreret i varekartoteket, så relevante filer kan knyttes direkte til de enkelte varer. Det kan blandt andet være varedokumenter, tegninger og andre filer i formater som PDF, Excel og JPG.
Dokumenterne kan kategoriseres, så teknisk dokumentation og øvrigt materiale er lettere at finde og følger den relevante vare.
Lagermodulet indeholder desuden en række standardudskrifter og statistikker, som understøtter den løbende lagerstyring og økonomiske opfølgning. Det gælder blandt andet posteringsjournaler, lagerstatistikker, genbestillingslister og statuslister, så I får et bedre grundlag for at følge lagerets udvikling og beholdning.
Det hurtige overblik:
Digital lagerstyring
Fysisk og økonomisk lagerbeholdning
Lagerbeholdning pr. vare og lokation
Varekartotek
Varer, produkter og ydelser
Indkøbs- og salgsordrehistorik
Posteringshistorik
Minimums- og maksimumsbeholdning
Automatiske genbestillingsforslag
Genbestilling
Varekladder
Optællingskladder
Flytning af varer mellem lokationer
Lagerregulering og håndtering af defekte varer
Styklister
EAN-numre
Stregkoder og labels
Oprettelse af unikke EAN-koder
Varespecifikationer
Enheder og sprog
Afgiftsgrupper og vareafgifter
Dokumenthåndtering
Varedokumenter og tegninger
Dokumentkategorier
Understøttelse af PDF, Excel og JPG
Lagerstatistikker
Posteringsjournaler
Genbestillingslister og statuslister

