system.webServer>
top of page
Skærmbillede 2022-12-08 kl. 11.21.02.png

JA Trykluft

JA Trykluft er et af landets førende udbydere og montører af kompressorer til industri og
landbrug. Virksomheden hviler i stor grad på eftersyn og servicering af kompressorerne, hvilket
kræver et konstant overblik over kundernes behov. KeyBalance blev nøglen til mere effektivitet,
da det gamle system ifølge direktøren var blevet oldnordisk.

ERP-system øger effektiviteten hos JA Trykluft

Da JA Tryklufts eksisterende ERP-system havde udstået sin værnepligt efter mange års tro tjeneste, var det på tide at kigge sig omkring efter et nyt. Systemet var ganske enkelt blevet oldnordisk, som direktøren selv udtrykker det, og det blev ikke længere opdateret. Desuden var der efterhånden for mange fejl på daglig basis og det manuelle arbejde var blevet for stort, hvilket ofte trak tænder ud både i bogholderiet og blandt montørerne ude i marken.


Derfor havde JA Trykluft nærmest allerede taget imod et tilbud fra en nordjysk it-virksomhed, der kunne levere et nyt og mere moderne system. Prisen viste sig dog at være det seksdobbelte af, hvad KeyBalance kunne skræddersy et ERP-system til.


- Vi har været meget glade for KeyBalance særligt i forhold til prisen. Nu overser vi ikke noget, og opgaverne bliver ikke længere udsat. KeyBalance har været med til at effektivisere en lang række processer for vores montører, ligesom det nu er muligt for vores bogholderi at sende fakturaer ud på daglig basis, siger Andreas Skjold, direktør og indehaver af JA Trykluft.


Direktøren fremhæver især fordelen ved, at medarbejderne fra deres tablets hurtigt kan lave servicerapporter til kunderne, ligesom det er nemmere for direktøren at bevare overblikket over opgaverne og kundernes behov.


Derudover er KeyBalance i færd med at opdatere det skræddersyede ERP-system til JA Trykluft, så virksomheden kan drage fordele af endnu flere funktioner i den daglige drift.


- Vores ERP-system fra KeyBalance har potentiale for endnu mere udvikling. Derfor er vi i dialog om en ny opdatering, hvilket vi ser meget frem til at få integreret i løbet af næste år, så vi som virksomhed kan styrke vores digitalisering endnu mere, afslutter direktøren.

Telegrafvej 6, 2750 Ballerup

bottom of page