Din AI-assistent i KeyBalance
Torsdag d. 12. november kl 9:00 handler det om din AI-assistent og MCP, når Lasse Schulin-Zeuthen på ét kvarter viser, hvordan Claude kan bruges i KeyBalance.
Du ser, hvordan du stiller spørgsmål til dine data via din egen AI-assistent, og hører, hvordan blandt andet opsætning og sikkerhed hænger sammen.
Fakta
Hvornår: Torsdag d. 12. november kl. 9.00–9.15
Hvor: Online på Teams
Ekspert: Lasse Schulin-Zeuthen, KeyBalance
Emne: Din egen AI-assistent
Pris: Gratis
Tilmelding: https://www.keybalance.dk/eventoplysninger-og-tilmelding/lynwebinar-2026-11-12-09-00
Andet lynwebinar i serien om AI i KeyBalance
Lynwebinaret om dine muligheder med din egen AI-assistent i KeyBalance er det andet i serien om AI i KeyBalance. Første gang var d. 22. oktober, hvor Pernille Lund Sharling gennemgik nogle af de mange muligheder for automatisering af rutineopgaver ved hjælp af AI-teknologi. Du kan se eller gense webinaret om AI-opgaver på vores YouTube-kanal.
Var du tilmeldt lynwebinaret, har du allerede modtaget både optagelse og PowerPoint-slides i din indbakke.

Mange bruger allerede AI
De fleste bruger AI hver eneste dag, ofte uden at tænke over det. Når tastaturet på mobilen foreslår det næste ord eller retter en stavefejl, er det AI, der arbejder.
Lasse Schulin-Zeuthen tager i dette lynwebinar på 15 minutter udgangspunkt i den AI, du allerede kender, og hvad det betyder, når teknologien arbejder i ERP-systemet.
Der er tid til spørgsmål undervejs, men du er velkommen til at stille dem allerede nu, hvis der er noget, du gerne vil vide om brugen af din egen AI-assistent i KeyBalance. Send dem til os på info@keybalance.dk.
Hvad er MCP?
MCP står for Model Context Protocol. Det er en åben standard, der gør det muligt at koble en AI-assistent sammen med andre systemer, fx et ERP-system.
Med KeyBalance MCP Server kan du forbinde din egen AI-assistent med KeyBalance og stille den spørgsmål til din egen virksomhedsdata.
Lasse Schulin-Zeuthen viser det i Claude
På lynwebinaret viser Lasse Schulin-Zeuthen eksemplerne i AI-assistenten Claude, men han fortæller også om andre AI-assistenter, der kan bruges sammen med KeyBalance.
Du behøver ikke bruge Claude for at få noget ud af lynwebinaret.

Fra simple spørgsmål til fejlsøgning i data
Lasse Schulin-Zeuthen viser eksempler på hvordan du kan bruge teknologien til at stille både de simple og mere komplekse spørgsmål til dit regnskab i KeyBalance.
AI-assistenten kan fx hjælpe dig med fejlsøgning i dine data og afklare, hvorfor noget er ændret, og hvorfor det ligger, hvor det gør.
Det kan spare både tid og penge, fordi det kan klares, når du har brug for det, til den pris dine egne tokens koster.
Opsætning og sikkerhed
Lasse Schulin-Zeuthen demonstrerer kort, hvordan AI-assistenten sættes op, og forklarer, hvordan sikkerheden er tænkt ind fra starten.
Lynwebinaret tager cirka 15 minutter, så det bliver ikke en dyb og teknisk gennemgang af teknologiens mange muligheder.
På kun et kvarter får du et klart overblik over, hvad opsætningen kræver, og hvad du skal være opmærksom på, så du bedre kan vurdere, om det er noget for jer.
Går du med tanker om at bruge en AI-assistent sammen med KeyBalance, kan du altid få rådgivning af en KeyBalance-konsulent.
Konsulenten kan hjælpe med at afklare jeres spørgsmål og vise, hvordan I konkret kan bruge teknologien i jeres hverdag.
Tilmeld dig til lynwebinaret om din AI-assistent i KeyBalance
Når du tilmelder dig vores lynwebinarer sikrer du dig samtidig, at du automatisk får tilsendt både slides og optagelse efter arrangementet. Vi besvarer løbende spørgsmål undervejs, så vi anbefaler at du kigger med live, hvis du har mulighed for det. Du kan tilmelde dig lige her



