Ring til os i dag!
Tlf. 88 88 78 30

7. april 2025
Sidst redigeret
2. okt. 2026
Hvad er en varerute i produktionen?
En varerute, også kaldet en produktionsrute eller operationsrute, er en detaljeret plan over de processer og arbejdsstationer, som et produkt skal gennemgå for at blive færdigproduceret. Se hvordan vareruter bruges til planlægning, kapacitetsstyring og miljødata.
En varerute, også kaldet en produktionsrute eller operationsrute, er en detaljeret plan over de processer og arbejdsstationer, som et produkt skal gennemgå for at blive færdigproduceret.
Ruten viser den kronologiske rækkefølge af trin i produktionen og sikrer, at arbejdet udføres struktureret, effektivt og med de rette ressourcer.
Vareruter er centrale i produktionsvirksomheder, fordi de giver overblik over tid, kapacitet, materialeforbrug og maskinanvendelse, og dermed muliggør bedre planlægning og opfølgning.
Automatisk planlægning og optimering
Et produktionsstyringssystem, der understøtter vareruter, kan bruges til automatisk planlægning og reservation af maskiner og medarbejdere, kapacitetsstyring med visning af ledige tider, optimering af produktionen efter en effektiv rækkefølge, og forudsigelse af produktionens slutdato ud fra belastning og tid.
Det sikrer, at opgaverne passer ind i virksomhedens daglige drift uden at overbelaste ressourcer eller maskiner.
Eksempel på en varerute
Ved fremstilling af en dør kan en varerute for eksempel bestå af skæring af træ på en CNC-maskine i træværkstedet, slibning udført manuelt, montering af beslag ved samling, og lakering på en lakrobot i malingsafdelingen.
Hvert trin har sine egne krav, og maskinernes strømforbrug kan indgå i produktets samlede energiforbrug.
Vareruter, styklister og miljødata
Vareruter og styklister arbejder ofte tæt sammen. Styklisten angiver, hvilke materialer der bruges, mens varereuten angiver hvornår og hvordan de bruges i produktionen.
Sammen kan de danne grundlag for automatisk materialetræk og lageropdatering, kostpriskalkulation, tidsregistrering og fremdriftsmåling.
I moderne systemer kan vareruten og styklisten desuden bruges til at beregne CO2-udledning og andre miljøpåvirkninger, baseret på materialeforbrug, transport, maskinernes strømforbrug og produktionsvarighed, hvilket bliver stadig vigtigere i forhold til bæredygtighed og ESG-rapportering.
Læs også
Se også Hvad er produktionsordrer? og overblikket over beholdningen i varestyring.
FAQ
Hvad er forskellen på en varerute og en stykliste?
Styklisten viser, hvilke materialer der bruges, mens varereuten viser hvornår og hvordan de bruges i produktionen.
Kan en varerute bruges til andet end planlægning?
Ja, den kan sammen med styklisten danne grundlag for beregning af CO2-udledning og andre miljøpåvirkninger pr. produceret enhed.
Hvilke oplysninger indgår typisk i en varerute?
Arbejdsstation eller maskine, tidsforbrug, og i nogle systemer også maskinens strømforbrug.











