Ring til os i dag!
Tlf. 88 88 78 30

Skift fra C5 til KeyBalance
KeyBalance konverterer blandt andet fra C5, Navision, Uniconta, e-conomic og andre ERP- og økonomisystemer. Vi ser først på jeres nuværende system og data og aftaler sammen, hvad der skal med over.
KeyBalance får jer videre, uden at I mister det, der virker
Har I kørt C5 i mange år, kender I systemet ud og ind, og det er helt naturligt, at et skifte føles som en stor beslutning. Derfor starter vi ikke med systemet, men med jer: hvordan I arbejder i dag, hvad der fungerer, og hvad der driller.
KeyBalance er udviklet i Danmark, og I taler direkte med de mennesker, der udvikler, tilpasser og supporterer systemet. Mange af vores kunder har været med i årevis, og Albe Emballage valgte netop KeyBalance, fordi det virkede fleksibelt og let at gå til.
Det er den slags samarbejde, vi gerne vil have med jer.
C5-brugere har styr på økonomien, men mange løser resten i regneark, separate programmer eller manuelle arbejdsgange.
I KeyBalance hænger det sammen i ét system:
Lager med scanning fra varemodtagelse til forsendelse, og kaoslager, hvis I har mange varenumre.
Mobilløsning, så medarbejdere på lageret og ude hos kunderne kan registrere direkte i systemet.
Integrationer til webshop, EDI, bank og fragtfirmaer, så ordrer og data ikke skal tastes to gange.
Moduler til produktion og service, når forretningen har brug for mere end handel og økonomi.
Et godkendt digitalt standard bogføringssystem, udviklet og supporteret i Danmark.
Hvilke data kan flyttes?
Det afhænger af virksomheden, men en datakonvertering kan omfatte debitorer og kreditorer, kundeemner, varer og varenumre, kontoplan og økonomidata, åbne poster og saldi, lagerdata samt historiske data og stamdata.
Alt behøver ikke flytte med. Et systemskifte er også en mulighed for at tage stilling til de data, virksomheden har samlet gennem tiden.
Læs mere under Sådan konverterer vi data.
Sådan foregår skiftet
Vi starter med systemet, I kommer fra, og ser på, hvilke data der er relevante, og hvordan de skal fungere i KeyBalance.
Konverteringen er en del af den samlede overgang med opsætning, moduler, integrationer og go-live, og efter konverteringen kontrollerer vi resultatet sammen med jeres superbrugere eller relevante medarbejdere.
Se også Sådan implementerer vi.
Virksomheder, der har skiftet fra C5
Albe Emballage skiftede til KeyBalance i 2015, da C5 udgik. De valgte KeyBalance, fordi det virkede fleksibelt og let at gå til, og fordi nogle af de internationale løsninger virkede for avancerede for en virksomhed med 21 ansatte. Robbin A/S skiftede fra C5 i 2018 for at få en helhedsløsning, hvor alt klares i ét system, og blive mere papirløse. Dansk Køle Service brugte tidligere C5, men havde brug for et system til økonomi, lager, arbejdsprocesser og streng dokumentation.
Hvor hurtigt kan et skifte gå?
Hos Maskinland blev data konverteret en søndag, og mandag aften kunne de skrive fakturaer. Hos Brørup Traktor og Maskincenter var overførslen af kunder, lager og fakturaer overstået på et par timer med hjælp fra KeyBalance. Hos LT Transport og Logistik skete implementeringen hen over en weekend.
Når det gamle system udgår
Flere kunder fortæller, at de skiftede, fordi deres gamle system ikke længere blev opdateret. Hvis I er i den situation, så start dialogen tidligt. Allerede i den første samtale kan vi se på, hvilket system I kommer fra, hvilke data I har, og hvad der skal med videre. Ring på 88 88 78 30, eller læs om priser. Se også ERP til handel, grossist og webshop.
Kommer I fra et andet system?
Vi konverterer også fra Navision, Business Central, Uniconta, e-conomic og Ordrestyring.dk, E-Komplet og e-Regnskab. Se alle systemer under skift ERP-system til KeyBalance.

Ofte stillede spørgsmål
Vi bruger C5 eller Navision i dag. Kan vi skifte til KeyBalance?
Ja. KeyBalance hjælper med at afklare, hvilke data og funktioner der skal flyttes, og hvordan overgangen bedst gennemføres.
Kan vores gamle data komme med over?
Ja, i mange tilfælde. Det afhænger af jeres nuværende system og de data, I ønsker at tage med.
Kan specialfunktioner i vores nuværende system komme med over?
Ofte ja. KeyBalance undersøger først, om behovet allerede kan løses i KeyBalance. Hvis ikke, kan en tilpasning eller specialudvikling vurderes.
Hvem kontrollerer, at data er kommet korrekt over?
Det gør KeyBalance og kunden sammen. KeyBalance kontrollerer konverteringen, og superbrugere eller relevante medarbejdere inddrages, fordi de kender deres data bedst.